Arvo Pärt: Passio - St. John Passion - Johannespassionen - Mogens Dahl Kammerkor

Arvo Pärt Arvo Pärt

Mogens Dahl Kammerkor fremfører Arvo Pärts Johannespassion i Christians Kirke, påsketiden fejres med et af de smukkeste og mest højtidelige værker indenfor den nye musik.

Pärts Johannespassion er komponeret i 1982 og er med rette blevet et af den estiske komponists mest elskede værker. Johannespassionen er i sit tonesprog præget af en gribende, renfærdig minimalisme og skildrer ligesom de traditionelle passionsværker påskeugens dramatiske historie om Jesu pågribelse, rettergang, lidelse og død. 

Som ung eksperimenterede Arvo Pärt med forskellige af den vestlige modernismes kompositionsteknikker; men efterhånden fandt han sin helt egen enkle og meditative stil, der har gjort ham til en af nutidens mest kendte og elskede komponister. Hans musik er præget af en dyb religiøs inderlighed og af den tidlige katolske kormusik fra 14. til 16. århundrede.

Mogens Dahl Kammerkor har tidligere præsenteret en lang række af det 20. århundredes væsentligste kirkelige værker på koncerter, festivaler og på den anmelderroste cd Sacred North. Kammerkorets årlige påskekoncert Skærtorsdags aften i Christians Kirke har budt på hovedværker af bl.a. Gorecki, Schnittke, Martin og Pizzetti og nu er turen altså kommet til Pärts uforlignelige hovedværk, Johannespassionen. 

00:08 Chorus: "Passio Domini Nostri Jesu Christi..."

06:26 Jesus: "Dixi Vobis, Quia Ego Sum..."

15:41 Jesus: "Ego Palam Locutus Sum Mundo..."

20:59 Evangelisti: "Et Misit Eum Annas Ligatum..."

24:45 Pilatus: "Quam Accusationem Affertis Adversus..."

29:40 Jesus: "Regnum Meum Non Est De Hoc Mundo..."

39:08 Pilatus: "Ecce Adduco Vobis Eum Foras..."

46:49 Evangelisti: "Et Exinde Quaerebat Pilatus..."

59:20 Jesus: "Mulier, Ecce Filius Tuus..."

01:04:14 Chorus: "Qui Passus Es Pro Nobis..."

Mogens Dahl Kammerkor
Tenorsolist: Adam Riis
Bassolist: Jakob Bloch Jespersen
Violin: Philippe Skow
Cello: Toke Møldrup
Obo: Andreas Fosdal
Fagot: Sebastian Stevensson
Orgel: Søren Johannsen
Dirigent: Mogens Dahl